SUP Dysten

SUP DYSTEN

- TO SJOVE
TIMER PÅ VANDET FOR 6. OG 7. KLASSE

SUP Dysten er et sjovt afbræk inden sommerferie


Giv eleverne et sjovt afbræk og deltag i SUP DYSTEN i Amager Strandpark - to aktive timer på vandet, hvor eleverne fra 6. og 7. klasse prøver kræfter med et standup paddle-board på en sjov bane.


Et SUP-board er et bredt og langt bræt, der er let at stå på for især børn. Man padler fremad og vender ved hjælp af en padle - lidt ligesom en kano bare stående. Hvis det er svært at holde balance, kan man sidde på knæ og få fire støttepunkter på brættet. På den måde kan alle være med.


Eleverne opnår umiddelbar succes, når de finder ud af, at de kan beherske brættet efter få minutter. Måske er det derfor, at det er den hurtigst voksende vandsport lige nu. Det er en sport med mange niveauer: Du kan hyggepadle, padle om kap, lege i bølger eller padle en god lang tur i medstrøm og medvind.


Amager Strandpark er perfekt til SUP med det lave og rolige vand på indersiden og det mere urolige vand i Øresund.


Vi sørger for alt

SUP DYSTEN er gratis for skolerne, og vi sørger for alt: Instruktører, udstyr, våddragter og en lille snack. SUP DYSTEN foregår på lavt, roligt vand ved Kajakhotellet, Havkajakvej 2 torsdag 18. og fredag 19. juni. Der er starttider kl. 8, 10, 12 og 14 efter først-til-mølle.


SUP DYSTEN er en del af Midsummer Viking Challenge - verdens eneste24-timers SUP-race for hold. Eventet er støttet af Amager Øst Lokaludvalgog Københavns Kommune


Mere info og tilmelding til:Ole Wejse Svarrer, wejse@skriiv.dk eller på 2071 6465

PROGRAM MED START KL. 8, 10, 12 OG 14


00:00-00:10
Velkommen til Amager Strandpark + introduktion til sporten, udstyret og sikkerhed.


00:10-00:40

Klassen deles i to grupper. Gruppe 1 hopper på vandet på SUP- boards. Gruppe 2 bliver på land og leger på skate-longboards.


00:40-01:10

Grupperne bytter


01:15-01:25

Stafet på en kort bane for hele klassen med fem padlere på hvert hold.


01:25-01:30

Kåring af dagens vinder


For at udnytte tiden bedst, skal eleverne klæde om til våddragt, inden forløbet begynder, ligesom omklædning til tøj foregår efter forløbet er afsluttet. Der er omklædningsrum på Kajakhotellet. Eleverne skal bære tætsiddende badetøj under våddragten.

LEDIGE TIDER


Her kan du se ledige til SUP Dysten. Vi åbner for tilmelding til onsdag 17. juni, når torsdag og fredag er fuldt booket. Husk at eleverne være omklædte i våddragt til forløbets start. Omklædning til tøj sker efter forløbets afslutning.

Tider

Onsdag 17. juni

Torsdag 18. juni

Fredag 19. juni




08.00-09.30

Lukket for tilmelding

Ledig

Ledig

10.00-11.30

Lukket for tilmelding

Booket

Ledig

12.00-13.30

Lukket for tilmelding

Ledig

Ledig

14.00-15.30

Lukket for tilmelding

Ledig

Ledig

SUP DYSTEN er støttet af: